Free Essay

Vælgeradfærd

In: Other Topics

Submitted By LouiseN
Words 1010
Pages 5
Vælgeradfærd – AT 5
Problemformulering:
I de seneste år har alderen haft betydning for, hvor forskellige aldersgrupper sætter deres stemmer. Undersøgelsen bygger på, hvorvidt alderen spiller en rolle, i forhold til vælgernes stemmevalg.
Problemstilling:
1) Har alderen betydning for vælgernes stemmevalg til folketingsvalget? 2) Hvad karakteriserer Venstres vælgere?

Delkonklusioner: 1) Har alderen betydning for vælgernes stemmevalg til folketingsvalget?
Partiernes vælgerprofil ved folketingsvalget i 2011 Tabel 10.3 Observeret i procent | Enhl. | SF | Soc. | Rad. | Krd. | DF | Kons. | Venstre | Lib. All | Alle | 18 – 24 år | 26 | 13 | 8 | 28 | 24 | 7 | 18 | 10 | 23 | 14 | 25 – 39 år | 28 | 34 | 27 | 39 | 33 | 23 | 30 | 27 | 37 | 30 | 40 – 49 år | 17 | 27 | 21 | 15 | 24 | 30 | 27 | 28 | 21 | 23 | 50 – 59 år | 23 | 15 | 27 | 12 | 9 | 23 | 15 | 21 | 14 | 22 | 60 – 65 år | 6 | 11 | 17 | 6 | 9 | 17 | 11 | 14 | 5 | 12 | Total | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |

Da statistikken over partiernes vælgerprofil ved folketingsvalget i 2011 vises i procent, bliver man tvunget til at skulle omregne procenterne til antal personer, hvilket ses som nedenstående. Observeret antal | Enhl. | SF | Soc. | Rad. | Krd. | DF | Kons. | Venstre | Lib. All | Alle | 18 – 24 år | 139 | 35 | 100 | 134 | 10 | 43 | 48 | 116 | 75 | 700 | 25 – 39 år | 149 | 91 | 336 | 187 | 14 | 142 | 80 | 312 | 121 | 1434 | 40 – 49 år | 91 | 72 | 262 | 72 | 10 | 185 | 72 | 324 | 69 | 1157 | 50 – 59 år | 123 | 40 | 336 | 58 | 4 | 142 | 40 | 243 | 46 | 1032 | 60 – 65 år | 32 | 29 | 212 | 29 | 4 | 105 | 29 | 162 | 16 | 619 | Total | 533 | 267 | 1246 | 480 | 43 | 618 | 270 | 1157 | 328 | 4941 |

Chi-i-anden kan nu beregnes, man skal dog først beregne de forventede tal.

Forventet antal | Enhl. | SF | Soc. | Rad. | Krd. | DF | Kons. | Venstre | Lib. All | Alle | 18 – 24 år | 75,511 | 37,8264 | 176,523 | 68,0024 | 6,09188 | 87,5531 | 38,2514 | 163,914 | 46,4683 | 700 | 25 – 39 år | 154,69 | 77,49 | 361,62 | 139,31 | 12,47 | 179,35 | 78,36 | 335,78 | 95,19 | 1434 | 40 – 49 år | 124,80 | 62,52 | 291,67 | 112,39 | 10,06 | 144,72 | 63,22 | 270,92 | 76,80 | 1157 | 50 - 59 år | 111,325 | 55,7668 | 260,245 | 100,225 | 8,98118 | 129,078 | 56,3934 | 241,656 | 68,5076 | 1032 | 60 – 65 år | 66,77 | 33,44 | 156,09 | 60,13 | 5,38 | 77,42 | 33,83 | 144,94 | 41,09 | 619 | Total | 533 | 267 | 1246 | 480 | 43 | 618 | 270 | 1157 | 328 | 4941 |

Ud fra de forventede tal, kan man beregne Chi-i-anden værdien. Man bruger formlen obs. -forv.2forventet, som skal bruges i alle fem aldersgrupper samt partier for, at beregne chi-i-anden værdien. Ved hjælp af Excel kan Chi-i-anden værdien også findes.
Den samlede Chi-i-anden værdi er 446,128. P-værdien kan nu findes ved hjælp af CAS-værktøj. Antallet af frihedsgrader er 48 og 446,128 er Chi-i-anden værdien, disse to værdier indsættes på lommeregneren og derved fås tallet 5,92834∙10^-66.
Da signifikantsniveauet er bestemt til at være 5 % og p-værdien er over dette, kan udsagnet om, at alder spiller en rolle for, hvor man sætter sit kryds til folketingsvalg. H0-hypotesen kan derfor afkræftes.
Alderen har som sagt en stor betydning for, hvor man sætter sit kryds til valget. Tabel 10.3 viser, at 18-24 årige i højere grad stemmer Enhedslisten og Radikale Venstre, i modsætning til den ældre generation på 60-65 årige, som ofte stemmer på socialdemokraterne. Aldersgruppen 40-49 årige stemmer generelt mere på Venstre, dog er der alligevel en stor andel der stemmer på Social demokratiet. De 40-49 årige stemmer dog også forholdsvis meget på DF, efterfulgt af den yngre og den ældre generation, på henholdsvis 25-39 år og 50-59 år.
Det giver muligheder for individet, at træffe sine egne beslutninger i det senmoderne samfund, da man har mulighed for at stemme på det parti, der lever op til ens egne krav. Unge stemmer ofte på det parti, som lover de bedste muligheder for de unge, her spiller SU og transportmuligheder en stor rolle. De ældre generationer går mere op i velfærd, men vægter dog ældreplejen højt. De stemmer derfor ofte på det parti, der kan opfylde disse krav.

Metoder:
I matematik er der brugt formler og symboler. Heriblandt er formlen til at beregne chi-i-anden samt formlen til at beregne p-værdi brugt. Ud fra dette er der brugt en aksiomatisk videnskab til at arbejde videre disse antagelser, som er endt ud i andre resultater, som besvarer H0-hypotesen. Samtidigt har vi beregnet den usikkerhed, der kunne være i tabel 10.3’s antagelser.
I samfundsfag er der brugt en kvalitativ metode, da der er brugt en statistisk, som har taget udgangspunkt i en del af befolkningen. Der er brugt en induktiv fremgangsmåde, da der er lavet observationer på baggrund af det generaliserede og derefter skabt teori.
Alt i alt, er man gået fra en stikprøve, som er den samfundsfaglige del, hvorefter usikkerheden i stikprøven er beregnet i form af H0-hypotesen, hvilket er den matematiske del. Efter beregningerne er matematikken gået tilbage til det samfundsfaglige del med en løsning til ”virkeligheden”.
Videnskabsteoretiske overvejelser:
Matematik er et naturvidenskabeligt fag, som kan bruges til at bevise teorier og beregne på usikkerheden i virkeligheden.
Samfundsfag er et samfundsfagligt fag, der fortæller noget om samfundet. Det viser blandt andet, hvordan og hvorledes, at folk foreholder sig til forskellige episoder i samfundet.
Selvom de to fag ikke hører inde under den samme fakultet, har fagene hver især noget at byde på, som kan underbygge hinanden. Matematikken kan blandt andet underbygge den uvished, der er ved samfundsfag, som i dette tilfælde er en tabel. De to fag har dog også sine svagheder, da samfundsfag ikke har et konkret svar, da man kan tolke på fagets muligheder. Svagheden ved matematik er, at når først der er bestemt et resultat, kan man ikke påstå noget andet og derved svækker det matematik, da det kun giver én mulighed.…...

Similar Documents

Free Essay

Wuhu

...Januar 2013 2d SRO Tema: Vælgeradfærd Fagkombination: Matematik- samfundsfag Opgave: 1. Med udgangspunkt i nedenstående artikel af Rune Stubager ønskes en kort redegørelse for karakteristiske historiske udviklingstendenser i det danske partisystem. 2. Gør rede for χ2-testen. Du skal her under angive formål, beregningsmåde og hvordan man drager en konklusion efter at have udført en χ2-test. Du skal komme ind på ord som fordelingsfunktion, kritisk værdi og p-værdi. 3. På ovenstående baggrund og med brug af Survey databasen ønskes en analyse af hvorvidt der kan konstateres en sammenhæng mellem sociale variable, politiske standpunkter og vælgeradfærd ved folketingsvalget 2007 Det forventes, at du i denne analyse: a. opstiller, begrunder og analyser mindst 3 hypoteser om et sådan sammenhæng. b. anvender matematiske beregningsmetoder i analysen, herunder χ2-test c. vurderer det statistiske materiale og de forskellige metodeproblemer i analysen HUSK HUSK HUSK – RAW NUMBERS!!!!!!!!!!!!!! 4. ------------------------------------------------- Diskuter hvorvidt politiske meningsmålinger skal forbydes i en periode op til et folketingsvalg. Materiale: Samfundsfag: 1. Rune Stubager: ”Genfærd. Klassekampen er på vej tilbage”. Politiken 21/10 2009 2. Survey banken: http://www.surveybank.aau.dk 3. Peter Munk Christiansen oa ”Demokrati, Magt og Politik i Danmark”. (2. udg. Gyldendal 2012), s. 80-82, 87-99. 4.......

Words: 261 - Pages: 2

Free Essay

Society

...Samfundsfags aflevering – Vælgeradfærd i det moderne samfund 2) Undersøg i hvor høj grad Socialistisk Folkepartis (SF) og Dansk Folkepartis (DF) placering i bilag B1 kan understøttes af materialet i bilag B2 og andet statistisk materiale. Først og fremmest kan vi se ud fra bilag 1, at SF er placeret som et venstre orienteret parti, mens DF er et højreorienteret parti. Ud fra bilag 2 kan man understøtte, hvorfor de to partier er placeret, som de er i bilag 1. Ud fra tallene i bilag 2 kan vi se, at Dansk Folkeparti er meget enige omkring, at indvandring udgør en alvorlig trussel for vores nationale egenart fra tabellen lavet af Surveybank.dk i 2005. Dette var dog bare en stikprøve på 2264 adspurgte personer. Faktisk viste stikprøven 64,3 % som stemmer Dansk Folkeparti (går vi ud fra) ud af de 100 % er enige i, at indvandring er en alvorlig trussel. Det er altså ud fra tabellen nemt at se, at DF ligger på højrefløjen, men de er på vej længere ind mod midten. Det kan de 64,3 % også understøtte i og med det ikke er alle DF’s vælgere, som er enige i, at indvandring udgør en stor trussel i forhold til vores nationale egenart. Et hardcore medlem af Dansk Folkeparti ville nok være 100 % enig i, at indvandre udgør en stor trussel. Socialistisk Folkeparti (SF) derimod ligger til venstre kan vi se ud fra bilag B1. Ud fra tabellen i Bilag 2 kan vi da også tydeligt se, hvorfor SF ligger som de gør i Bilag 1. Der er kun 6,8 % af de adspurgte som er enige i, at indvandring udgør en......

Words: 1053 - Pages: 5

Free Essay

Noter 1.G

...nutidens samfund spiller massemedierne en rolle i udformningen af politik - Den fjerde statsmagt udtryk for mediernes store indflydelse - Medierne afdækker sager som forplanter sig i de politiske beslutninger formidler oplysninger fra borgerne, interesseorganisationer, foreninger De to måder at undersøge politisk indflydelse: 1. Den politiske dagsorden hvilke politiske emner skal diskuteres. 2. Medialisering det politiske system påvirkes og tilpasser sig mediernes krav. Den politiske dagsorden: Politiske aktører sætte mærkesager på den politiske dagsorden vække vælgerne. Tre hovedaktører sætter dagsordnen 1. Politikerne: hvilke sager prioriterer de? 2. Medierne: hvilke sager lægger de vægt på? 3. Befolkningen: vælgeradfærd. Mediernes Rolle: Mediernes dagsorden påvirker vælgerne. Stor afstand mellem befolkning og politikere medierne udvælger og formidler. - Medierne er politikernes vigtigste formidlingsredskab er nødt til at reagere på medierne. Medialisering Massemedierne i dag skal skabe opmærksomhed givet ofte et overdrevent billede af virkeligheden. - Tidligere var de skrevne medier tilknyttet politiske partier,og monopol (eneret) fra DR. - Forenkler: korte indslag eller begrænset plads i aviserne prioritet af entydige sager. - Intensiverer: F.eks konfrontation mellem på politikere. - Polariserer: Kontraster, enkelte buskaber favoriseres - Personificerer: Personligt stillet ansvar både i principielle og konkrete......

Words: 21864 - Pages: 88

Free Essay

Genre Knowledge

...illustrerer nogle sammenhænge i en forenklet form, dvs. en forenkling af virkeligheden. F.eks. kan en model indeholde en oversigt over (nogle af) de variable, der er årsag til (eller konsekvens af) en given problemstilling. En model kan ikke stå alene, men skal suppleres med nogle uddybende bemærkninger, hvor du forklarer og begrunder de viste sammenhænge. Typisk vil det være sådan, at du skal give en faglig begrundelse for de pile, som du har tegnet. Brug begreber, teori eller viden i dine faglige begrundelser. Lidt forenklet handler det ofte om at være kreativ og beskrive nogle tendenser eller mønstre ved hjælp af ”kasser” og ”pile” Kasser kan fx tegnes med brug af Indsæt, Tekstboks og pile kan tegnes med Indsæt, Figurer: Vælgeradfærd Vælgeradfærd Medierne Medierne I eksamensopgave kan du blive bedt om at: opstille en model Her skal du på baggrund af noget materiale eller din faglige viden opstille en model, der angiver nogle faktorer/baggrundsvariable, som påvirker en problemstilling. anvende en model Her får du i bilagsmaterialet udleveret en model, som du skal kunne anvende til at tydeliggøre faglige sammenhænge. Eksempel: Opstil en model om årsager til ændringer i beskæftigelsen. Modellen skal underbygges af faglige begrundelser. Økonomisk vækst Finans- og pengepolitik Konkurrenceevnen Beskæftigelse Efterspørgsel Eksport Økonomisk vækst Finans- og pengepolitik Konkurrenceevnen ......

Words: 5014 - Pages: 21

Free Essay

Blacklist

...Arbejd Selv i 1t, 25.02.2015. 1: Hvad betyder teorien om ”Rational Choice”? Teorien bygger på rationelle valg, ønsket om at maksimere magten. Politik er ligesom et marked. Partiener sælger deres synspunkter og prøver at ramme bredest for at vinde flest vælgere. For at få magten 2: Hvilke grundantagelser bygger Downs sin model på og hvad går den ud på? Down teori er blevet udviklett med henblik på at forklare partiadfærd/vælgeradfærd i et toppartisystem, der bygger på flertalsvalg i enkeltmandkredse 3: Hvilke problemer kan der være i denne model? Lidt snæver? 4: Hvad går Kaare Strøms teori ud på? Den inddeler partier i 3 grupper ud fra partiadfærd. * Offive-seeking: Dem der farsøger at besætte magten * Policy-seeking: Forsøger at gennemføre politik * Vote-seeking: Farsøger at få stemmer. 5: Læs denne artikel: http://politik.tv2.dk/2015-01-30-danskerne-vil-have-dansk-folkeparti-i-regering#LV (Danskerne vil have Dansk Folkeparti i regering, Tv2.dk, 30. januar 2015). Hvor ville DF placerer sig i Kaare strøms teori? Vote seeking og policy seeking (Andre politik til højre og ventre. Ude på at få stemmer og de ikke interesseret i at komme i regeringen, men at gennemføre politik) 6: Kan I komme på andre eksempler på partier, der er hovedsageligt Policy seeking, Office seeking og/eller Vote seeking? Policy seeking * Liberal Alliance * Enhedslisten Office seeking * Venstre * Socialdemokraterne Vote seeking * DF * De fleste......

Words: 854 - Pages: 4