Free Essay

Budishm

In: Religion Topics

Submitted By Mikkelipsen
Words 1548
Pages 7
Hinayana (det lille fartøj) og Mahayana (det store fartøj) (Lægfolket) er gamle begreber, man kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-yana (fartøjet af Boddhisattvaen).
Måden Gautama fandt buddhismen:
De fire tegn - Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – trods sin fars ønske - en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og så en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj. Han virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.
Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset. Han klædte sig i munkeklæder, og i seks år levede han i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af èt riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter. han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst. Han tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede, at mennesker led, fordi de ikke var tilfredse med det, de havde. De ønskede altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Derefter blev Gautama kendt som Buddha, ”den fuldt oplyste.”
I de følgende 45 år rejste Buddha rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han levede som munk, og fortalte mennesker hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betyder, at hans arbejde som Buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i Nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden både da han opnåede oplysning, og da han døde.
Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning.
Nirvarna – At træde ud af genfødslernes cirkel
Theravarda – Den ældste lærer.
Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og munk/nonne.
Lægfolk lever et almindeligt liv med uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.
Munke og nonner lever oftest i klostre i cølibat og arbejder ikke. De hverken bidrager til eller profiterer af verden, men arbejder på at bruge deres tid på buddhistisk praksis.

De fem skandhaer I buddhismen tror man ikke, at mennesket består af sjæl og legeme, som vi kender det fra de monoteistiske religioner. I stedet er man sammensat af fem foranderlige dele, der kaldes skandhaer. Skandhaerne er tomme, så de er ikke menneskelige eller personlige kvaliteter. Alligevel snyder skandhaerne mange til at tro, at mennesket har en sjæl eller et personligt "jeg", hvilket binder dem til genfødsel.
Buddha og de buddhistiske munke opdagede igennem meditation, at mennesker kun bestod af fysiske og psykiske hændelser uden kerne eller centrum.
Når man hører, ser eller føler, er det derfor ikke et "jeg" eller en sjæl, der oplever, men i stedet de fem forgængelige skandhaer, der indbyrdes påvirker hinanden.
1) Legemlig form
Den første skandha er den legemlige form, som forstyrrer og aktiverer sanserne. Det sker fx, når man ser et TV, man gerne vil eje, eller dufter god mad, man vil smage.
2) Følelser
Hvis man herefter vælger, at give efter for sine sanser, vil der opstå følelser og reaktioner. Følelsesskandhaen er den fysiske og psykiske følelsesreaktion, der opstår ved sanseaktivitet.
3) Forestillinger
Den tredje skandha er de forestillinger, man danner ud fra sine sanser og følelser. Det er i forestillingerne, at man planlægger livet og drømmer om det, uanset om det er realistisk eller ej.
4) Vanehandlinger
De tre første skandhaer er styret af begær, og de er med til at skabe vaner og handlingsmønstre. Dvs. alle de ting man gør, uden at tænke over hvorfor man gør det. Vanehandlingerne forårsager karma og genfødsel og kan være svære at bryde ud af.
5) Bevidsthed
Bevidstheden er de fire foregående skandhaers indhold, og det er bevidstheden, der skaber den uægte 'jeg'-følelse. Handler man efter de tre første skandhaer, gør man det af begær til verden og det forvirrer bevidstheden.
Livshjul: Det buddhistiske livshjul er et billede på, at mennesker er fanget i genfødsel og samtidig, at det er muligt at bryde ud af den. Hvert billede skal derfor minde mennesker om, at man selv er ansvarlig for sin skæbne, for karma er frugten af ens egne handlinger.
De tre karmahandlinger: Uvidenhed, begær og had
Buddhister ser livet som en lidelse, og i midten af livshjulet ses de tre grundlæggende årsager dertil: Uvidenhed (gris), begær (hane) og had (slange).
Man vælger selv sin genfødsel
Den lyse og mørke vej er et billede på, at menneskets egen karma bestemmer, hvordan man genfødes. Læg mærke til, at både god og dårlig karma forårsager genfødsel, derfor er god karma ikke nok til at bryde ud af livshjulet.
De seks karmaverdener
Som buddhist kan man blive genfødt i seks forskellige verdener, som demonstreres imellem hjulets eger. Den øverste halvdel af cirklen viser de højeste verdener, som er gudernes, menneskenes og dyrenes verdener. Den nederste halvdel er helvedernes, dæmonernes og halvgudernes verdener, der indeholder de laveste eksistenser.

Årsagskæden
Livshjulets yderste ring kaldes årsagskæden, da den forklarer, hvorfor mennesker holder fast i livet, selv om der er lidelse. Man kalder også årsagskæden for den betingede samopståen som et billede på, at alting er betinget af hinanden.
De tolv årsager er: Uvidenhed, vanetendenser, bevidsthed, sind-krop-kombinationen, de seks sanser, kontakten mellem sanserne, følelserne, livstørsten, tilknytning til livet, tilblivelse, fødsel og død.
For at bryde kæden, må man først komme uvidenheden om lidelsen til livs. Buddha gav derfor mennesket De Fire Ædle Sandheder samt Den Otteleddede Vej, som er den buddhistiske frelsesvej.
Fra genfødsel til nirvana:
Hele livshjulet holdes af den buddhistiske djævel, Mara, der frister mennesker, så de ikke kan opnå frigørelse fra genfødsel. Men til højre for hende står Buddha, der viser mennesket vejen til nirvana, og giver forsikring om, at man kan blive oplyst.
Karma
Buddhister mener, at når man begynder at tænke på at være et godt menneske, der ikke vil andre ondt, vil det også gå bedre for én selv. Denne idé kaldes karma af buddhister rundt om i verden. Karma er idéen om, at man høster, som man sår: Hvis man gør noget godt, går det én godt senere i livet. Hvis man er ond, sker der noget ondt mod én selv senere i livet.
Reinkarnation
De fleste buddhister tror også på reinkarnation. Det er tanken om, at man fødes igen og igen. Når man dør, fortsætter livet igen i det næste liv. Buddhister mener, at man kan blive genfødt som menneske, men man kan også blive genfødt som et dyr, en ånd eller en gud.
Nirvana
Nirvana er navnet på den tilstand, hvor man er fuldt oplyst ligesom Buddha og ikke længere bliver genfødt. For nogle buddhister er nirvana en form for paradis, som ligner det kristne paradis.
Man skal have opnået nok god Karma til at opnå nirvana.

Buddhismens "trosbekendelse"
Buddhisterne har en slags trosbekendelse. Den lyder: "Jeg tager min tilflugt til Buddha, jeg tager min tilflugt til dharma, jeg tager min tilflugt til sangha." Det betyder, at man hengiver sig til Buddha, den buddhistiske lære (dharma) og fællesskabet med andre buddhister (sangha).
Buddha var en bodhisattva
Buddha anses for at være en bodhisattva. Han havde levet mange tidligere liv, hvor han havde optjent god karma. Han nåede den højeste erkendelse i sit sidste liv og indgik ved sin død i nirvana.

Det rette sindelag(Sindelagsetik)
Hvis man kommer til at træde på en myre, får man ikke dårlig karma. For hvis man ikke har gjort det med vilje, skal man heller ikke bøde for det. Noget af det vigtigste for en buddhist er nemlig ikke kun selve handlingen, men også sindelaget. Det vil sige, at man tænker over sine handlinger.
Konsekvensetik – hvor man gør noget for at opnå noget. F.eks. når man er sød for at få større julegaver. Er venlig for sin EGEN skyld

Den ædle otteledede vej eller den ottefoldige vej er et vigtigt element i buddhismen og det sidste punkt i de fire ædle sandheder. Punktet hedder "det er en vej ud af smerte/lidelse, 1. Ret syn 2. Ret tanke 3. Ret tale 4. Ret handling 5. Ret levevej 6. Ret indsats 7. Ret sindsnærvær 8. Ret koncentration

Alle otte dele er ligeværdige og lige vigtige i en komplet buddhistisk praksis. Man kan se dem som punkter på et hjul; hvis der er 'bump' på hjulet bliver rejsen mindre behagelig.

Samsara - Livshjulet, genfødslen de Fire Ædle Sandheder. De er, helt kort fortalt:
1) Al eksistens indebærer lidelse
2) Der er en grund til denne lidelse
3) Lidelsen kan ende
4) Der er en vej til at ende lidelse…...

Similar Documents